Quantcast
Channel: MadDetektiv
Viewing all articles
Browse latest Browse all 44

Bevar dåsen!

$
0
0
Indrømmet! Jeg nyder gerne helst kolde drikkevarer fra dåse – alkoholisk eller ej. Efterfølgende melder samvittigheden sig dog, når jeg skal skille mig af med emballagen.  Især hvis dåsen ikke er af dansk oprindelse.

Når der provianteres!

Jeg bor i det Østjyske, og med et vis forbehold, vil jeg sige at de fleste – uden at blinke – mere end gerne tager turen de ca. 200 km til den tyske grænse for at ”proviantere”, hvis der skal arrangeres ”kom-sammen” af den ene eller anden art. Eller blot til at have på lager!
Og hvis det skulle fejle – så kender man nogen som man kan købe eller få tyske, billige drikkevarer af.
Ifølge det Dansk-Tyske Handelskammer er det ca. 400 millioner dåser, der årligt bliver hentet over grænsen.
Dåserne er produceret af aluminium, som er et råstof, kloden hastigt er ved at løbe tør for. Af den grund mener jeg, at der bør handles. Både at sikre både klodens ressourcer men også at for at både jeg men også andre fremover kan nyde kolde drikkevarer fra dåse. Nogle mærker er allerede gået over til at bruge jern til fremstillingen. Det mener jeg ikke er en bæredygtig løsning, blot en kortsigtet løsning. Det er en ond spiral hvis vi blot begynder at opbruger det ene råstof efter det andet…

Opråb til EU!

Nu vil der helt sikkert lyde et KÆMPE RAMASKRIG, men jeg vil mene at af hensyn til miljø og ressourcebevidsthed (og også lidt den danske statskasse), at der bør blive sat pant på dåser hentet i Tyskland. Som det er lige nu bliver miljøproblemet blot ”flyttet” til Danmark, samtidig med det er unfair betingelser for de danske forretningsdrivende. Jeg ser det som et muligt koordineret fælles europæisk pantsystem. Så kan vi samtidig se lidt nytte af det europæiske samarbejde.

Kære Miljøminister...

Siden Svend Auken startede debatten omkring tysk-dansk pant, da han var miljøminister i midt 90’erne, har processen været i gang. Miljøministeren under vores forhenværende regering blev der enig om pant-problematikken, men intet videre skete. Svend Aukens niece og nuværende miljøminister, Ida Auken, har fortsat kampen og nu må vi se om hun kan afslutte jobbet. Så længe debatten og arbejdet fortsat er i gang ender hovedparten af dåserne i skraldespanden eller endnu værre – i naturen, hvor der årligt bliver opsamlet små 200.000 dåser, hvoraf 90% ikke er fra Danmark!
Jeg står selv ofte med værdiløse tomme dåser og indsætter dem i supermarkedets pantautomat, blot for at sikre genanvendelsen – samt for min egen samvittigheds skyld.  Personligt bliver jeg forarget over den nytteløse forbrænding af hovedparten af de mange millioner dåser, der årligt strømmer fra Tyskland til Danmark, hvilet er et ressourcespild af dimensioner. Og det er stærkt medvirkende til de ca. 13.500 tons aluminium, der årligt ender på forbrændingsanlægget. Bare i Danmark!
Alternativt må den danske affaldssortering forbedres væsentligt. I klimaregnestykket kan der spares 95% energi på at genbruge fremfor at producere nyt.
Uanset hvad ønskes ændringer på området. Gerne hurtigst muligt, tak!

Læs evt. tidligere indlæg omkring affald, ressourcer og forbrænding her

Kilder:
Dansk-Tysk Handelskammer: "dansk - tysk enighed om dåsepant i grænsehandlen" 

Organic Today: "Tyske dåser uden pant flyder i naturen"
P4 Syd: "Auken: Der skal pant på tyske dåser"
Tal fra "Kom ind i (klima)kampen!"


Viewing all articles
Browse latest Browse all 44